spirekoret

Spirekor er sidste skud på korstammen i Koldby,

Koret er for sangglade børn fra 1. og 2. klasse.

Vi øver hver torsdag fra 14.45-15.30 i kirkecenteret

Målet med spirekoret er, at stimulere børnenes naturlige musikalske og stemmemæssige udvikling, og jeg tager derfor udgangspunkt i børnenes naturlige sangglæde.

Gennem leg, sang og bevægelse arbejder vi blandt andet med grundlæggende nodetræning.

I spirekoret synger og danser vi sange og salmer på en sjov måde. Vi lærer lidt om noder og rytmer, og bruger gerne kroppen. Kan du li' at give den fuld gas med sang og bevægelse, så er spirekoret lige noget for dig.

Spirekoret deltager hvert år i et stort korstævne, hvor vi møder andre børn med samme interesse. Vi synger i kirken et par gange om året.

Det er gratis at synge i koret og der er ingen optagelsesprøve.