Tekster til CD'en
2009-12-07 12:14Nogle har efterlyst tekster til vores CD.
Teksterne har vi sparet væk ved udgivelsen.
Til gengæld kan du se dem her:
Den grund, hvorpå jeg bygger
Den grund hvorpå jeg bygger
er Kristus og hans død
i Jesu korses skygger
er sjælens hvile sød
Der har jeg fundet livet
selv er jeg intet værd
hvad Jesus mig har givet
det gør for Gud mig kær
Lad hele verden briste
min Jesus er ved magt
hvem vil hans hånd opvriste
og bryde Himlens pagt?
Ej hunger, sværd og lue
ej pine, ve og værk
fra Jesus mig skal true
det bånd er alt for stærk
Ej ånders kraft og evne
ej fyrstendømmers magt
ej hvad man ved at nævne
af skændsel og foragt
ej stort og ej det ringe
ej skade eller gavn
ej døden selv skal tvinge
mig ud af Jesu favn
Højt på himlen trækker svaner
Højt på himlen trækker svaner
duver over kirkens tag
en fælles vilje strakt mod nye baner
anes gennem sus af vingeslag
Vingesus på pinsedage
kommer fra en fremmed egn
og flokken bringer lidt af det tilbage
sendes over kirken som et tegn
Tegn på fjernhed i det nære
tegn på liv og åbenhed
det sære, nye kan som svaner være
tegn på fællesskab og folkefred
Pinsesol og jordens magter
ingenting er helt som før
og byens porte har slet ikke vagter
folkeslag bor sammen dør om dør
Helligånd du frygtbetvinger
skabermagtens fantasi
vi beder om dit brus af åndens vinger
sæt det fremmede iblandt os fri
Jeg drømmer et land
Jeg drømmer et land
der blåner et sted bag det muliges rand
med venlige byer hvor borgerne vil
det liv med hinanden, Gud skabte dem til
og tænker når flygtningen står med sin bøn:
Der kommer Guds Søn
Utænkeligt sted
hvor gavlene udsender bølger af fred
hvor heltenes drøm er et modigt forlig
hvor kun den der giver er virkelig rig
og våbnene ligger langs vejene blot
som dynger af skrot
Skal menneskefrygt
beherske den verden Guds Søn har besøgt?
Skal barnet der synger om englenes fred
bestandigt kun, møde en virkelighed
der nedtoner glæden igen og igen:
Du drømmer min ven
Jeg drømmer en drøm:
At jordklodens brogede menneskestrøm
skal vågne en morgen, enhver på sit sted
enhver med sit liv og kun indånde fred
og læse i børnenes øjne hvor ømt
vor Skaber har drømt
Han kom over søens bølger
Han kom over søens bølger
hvor ingen af os kan gå
de skreg højt af frygt, for de mente
at det var et genfærd de så
Men for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Han kom gennem nattens tåger
og bød dem: ”Vær uden frygt
hvor jeg er, er natten som dagen
hvor jeg går, kan I sejle trygt”
Thi for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Så Peter tog dristigt ordet
han ville på vandet gå
hen over de truende bølger
han bad om et under at få
Thi for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Han fik det og vandet bar ham
så længe han gik i tro
men da han så bølgerne brydes
tog angsten ham fast i sin klo
Men for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Da skreg han: ”Kom hjælp mig Herre
jeg dør, se jeg synker nu!”
og Jesus greb Peter i hånden:
”Min ven, hvorfor tvivlede du?”
Husk for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Han går over dybets bølger
hvor ingen af os kan gå
han kommer som Guds Søn og frelser
med undren skal alle forstå
at for Gud er intet umuligt
ja, for Gud er intet umuligt
Så længe lå haven stille
Så længe lå haven stille men nu er den fuld af sang
for nu er det blevet pinse endnu en frydefuld gang
og jorden er fuld af lovsang hen over de blomster den bær’
og fuglene synger en lovsang fra havernes mange træer
Der er nu så mange stemmer der toner snart lavt, snart højt
og sommerens hjerte vækkes af smukke fuglefløjt
Vi vækkes i morgenlyset og sangen er klar og så ren
og fuglen har bygget kirke på sin lille birkegren
Nu synger den glad sin lovsang, men uden en salmebog
for pinsen er også tiden at høre fuglesprog
og fuglenes lovsang lyder i dag på hvert eneste sted
nu udvides som’rens sangkor og nu synger alle med
Den første gang det blev pinse tog undrende folk imod
det under som himlen gav dem som alle snart forstod
det vrimler med tusind fugle og himlen er dejlig og blå
Guds kærlighed til det skabte skal alle i dag forstå
Du venter at finde os vågne
Du venter at finde os vågne
den morgen du kommer igen
at ingen af dem du har elsket
har sløvet din kærlighed hen
men levet i håbet om lyset
bevidste i dagningegyset
at noget kan blive for sent
… kan blive for sent
Du venter vel ikke mirakler
af os på den misbrugte jord
men bare af kærlighedsvejen
mod korset har dagfriske spor
og at vore hænder har værget
men aldrig begærlige hærget
det liv der er svært nok endda
… er svært nok endda
Det var som den ukendte Jesus
med støv på din kappe du kom
og virkeliggjorde det under
som verden kun fablede om
at Skaberen var hos de skabte
og talte til sine fortabte
i jævne fortrolige ord
… fortrolige ord
Nu er det som Kristus du kommer
ved Faderens yderste frist
når kærlighedsfrøet du såede
i verden skal høstes til sidst
og vi bli’r kaldt ud under himlen
og genkendt i menneskevrimlen
i lyset af sandhedens dag
… af sandhedens dag
Vi håber du finder os rede
den morgen du kommer igen
med evighedsansigt og spørger
hvor kærlighed førte os hen
Vi håber du finder os rede
den morgen du høster din hvede
og kalder os ind til din fred
… os ind til din fred
Solen begynder at gløde
Solen begynder at gløde
mørket i verden har tabt
lad os gå ud for at møde
lyset Gud lige har skabt
Små bitte dråber af glæde
hænger i græsset - vi tror
det er Guds vilje at træde
ud på den hellige jord
Fuglesang oppe og nede
støj fra en myldrende by
store og små gør sig rede
dagen er dirrende ny
Markerne dufter af lykke
stråene bølger så småt
trods alt det onde og stygge
tror vi at livet er godt
Lyset er kommet til verden
Gud har besøgt vores jord
Grøn og guddommelig er den
klode hvor mennesker bor
Her på den dugvåde klode
Gud i sin glæde har skabt
vil vi i dag kun det gode
mørket i verden har tabt
Kyrie
Kyrie eleison
Kyrie eleison
Kyrie eleison, eleison
Kyrie eleison
Kyrie eleison
Kyrie eleison, eleison
Kyrie
Grant us mercy Lord
Grant us mercy
O, Lord, have mercy
O, Lord, have mercy
O, Lord, have mercy upon us
Kyrie eleison
Kyrie eleison
Kyrie eleison, eleison
Kyrie, kyrie eleison
Den sidste morgen
Den sidste morgen Guds Søn var mand
fik lys af en smuk beretning
om Simon Peter og om hvordan
et menneskeliv fik retning
”Hvis du har kærlighed, Peter, til
at gå den vej som du ikke vil
så vogt mine får i verden!”
Det var på synernes bjerg han stod
begejstringens unge Peter
og drømte altid at være god
og bo iblandt Guds profeter
og kærligheden var ligetil:
”blot følge Jesus hvorhen han vil
og sammen erobre verden!”
Det var på søen den sære nat
beslutningens lyse Peter
der sprang fra borde, men sank så brat
i bølgen den første meter
det var den Peter der sent forstod
at kærligheden er mer’ end mod
til mandigt at gå på vandet
Det var ved Frelserens nadverbord
da korset var klart i sigte
den ranke Peter der endnu svor
at han ville aldrig svigte
men næste morgen før hanegal
i selvforagt under sjælekval
var flygtet fra kærligheden
Det var ved underets åbne vand
en svag og uværdig Peter
fik retning ud mod et større land
end nogen af Guds profeter
”Hvis du har kærlighed, Peter, til
at gå den vej som du ikke vil
så vogt mine får i verden!”
Stille, hjerte, sol går ned
Stille, hjerte, sol går ned
sol går ned på heden
dyr går hjem fra dagens bed
storken står i reden
Stille, stille hjerte sol går ned
Tavshed over hedesti
og langs veje krumme
En forsinket humlebi
ene høres brumme
Stille, stille hjerte sol går ned
Viben slår et enligt slag
over mosedammen
før den under frytlens tag
folder vingen sammen
Stille, stille hjerte sol går ned
Fjerne ruder østerpå
blusser op i gløden
hededamme bittesmå
spejler aftenrøden
Stille, stille hjerte sol går ned
Sommeren gik så sin skæve gang
Sommeren gik så sin skæve gang
med solskin og kærlighedsvejr
lykke og lethed og lærkesang
og himlen uendelig nær
Dage med travlhed og timedrift
og natten så tindrende tyst
Under en måne med læbestift
fortryllede til det blev lyst
Efterårssmukke og –røde træer
og vinduer endnu på klem
Tyndere solstrejf og tykke klæ’r
og fuglene er fløjet hjem
Vi der skal blive må lande tungt
på bunden af tankernes havn
finde fordybelsens tyngdepunkt
mens storme ta’r landet i favn
Sommeren sang så sin aftensang
i blæsende, valsende takt
Blomsterne nejed’ en sidste gang
og smed deres eventyrdragt
Drøm nu om solskin og snabeldyr
godt pakket i vinterens hi
Vågn så til endnu et eventyr
med blomster i sommerens dis
Du som fortryller den smukke jord
med fugle og frugter og frø
Du som forløser det tavse ord
og skaber i forårets tø
Gud, du som lever i vores hus
i solskin og efterårsvejr
giv os at leve i som’rens rus
og dø i opstandelsens skær
The rose
Some say love it is a river
that drowns the tender reed
Some say love it is a razor
that leaves your heart to bleed
Some say love it is a hunger
an endless aching need
I say love it is a flower
and you its only seed
It's the heart afraid of breaking
that never learns to dance
It's the dream afraid of waking
that never takes the chance
It's the one who won't be taken
who cannot seem to give
and the soul afraid of dying
that never learns to live
When the night has been too lonely
and the road has been too long
and you think that love is only
for the lucky and the strong
Just remember in the winter
far beneath the bitter snows
lies the seed that with the sun's love
in the spring becomes the rose
I skovens dybe stille ro
I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo
hvor sjælen lytted’ mangen gang til fuglens glade sang
der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed
og hjertets længsler tier her, hvor fred og hvile er
Hør, landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred
småfuglen før den går til blund end kvidrer lidt en stund
i mosen kvækker højt en frø, stærkt damper mark og sø
nu kokken ringer, aftenens fred sig stille sænker ned
Jordens lyse sommer
Jordens lyse sommer visnet
til det sidste strå
Rimfrostnætterne har isnet
menneskene små
Markerne er hvide
Snart må Jesus lide
oppe i Jerusalem
… Jerusalem
Storme lægger haver øde
i det lave land
Måger skriger efter føde
ved det åbne vand
Det er fastedage
Snart vil Jesus drage
op til sit Jerusalem
… Jerusalem
Stjernenætter over landet
som et stivnet råb
Bølgen løber op i sandet
som et stædigt håb
Hvad kan vi nu ville?
Jesus vandrer stille
op imod Jerusalem
… Jerusalem
Kærligheden ramt af kulden
intet, intet gror
Under frosten skjult i mulden
frø, som endnu gror
Tungt må Jesus træde
korsets vej og græde
over sit Jerusalem
… Jerusalem
Solblank morgen under hækken
halvt i snavset sne
Se der lyser vintergækken
sin opstandelse
Det er påsketide
Nu vil Jesus ride
op imod Jerusalem
… Jerusalem
At standse ved en døbefont
At standse ved en døbefont
og sine hænder folde
at glemme dagens travle dont
og tanker, der er golde
at se sig glad og varm og ren
på dette kolde kar af sten
det er gudsbarnets lykke
At blive her på dette sted
hvor himlen dog er åben
hvor engle stiger op og ned
og henter vand til dåben
fra bækken i guds paradis
at synge med i deres pris
det er gudsbarnets lykke
og hænder det du løber træt
i verdens myretue
må du i gru af dage mæt
mod gravens grænse skue
så stands ved døbefontens kar
her skabes hel og ny og klar
gudsbarnets brudte lykke
her må du blive barn på ny
blev dine hår end hvide
som Kristus var i livets gry
er han ved aftentide
At se sig glad og varm og ren
på dette kolde kar af sten
det er gudsbarnets lykke
Æblekind
Røde, runde, søde, sunde
æblekinder
så de træge ansigtstræk et øjeblik
helt forsvinder
Kæber knaser, tænder tygger
æblefrugten
skrællen springer lydt og sprødt, snart flyder ud
nektarfugten
Livet åbenbares!
Æblekind gik på æblerov
smagte frugt så bittersød
Alting blev en pærevælling
eller var det æblegrød?
Kære Æblekind
fortvivl nu ej;
livet er ingen lige vej
Lange rødder rækker ned til
æblenæring
når til dybets dybe dyb og mærker her
livets tæring
Alle ta’r en egen bid af
æblekagen
mens i går går ned i vest, så mindes man
morgendagen
Døden åbenbares!
Æblekind gik på æblerov…
Skønt så skønt som Paradis er
æbletræet
rundt om stammen slanger sig med slangeskridt
slangekræet
Døden døde; djævlen dømt som
æbleskroget
Æblekind, din sunde synd er slettet fra
kataloget
Kristus åbenbares!
Æblekind gik på æblerov…
Tekst: © Mie Guldhammer Christensen, 2008
Musik: © Mie Guldhammer Christensen, 2008
Så kom der pluds’lig et menneske
Dah, da, dah x 3
Så kom Du!
Så kom der pluds’lig et menneske
så kom end’lig Du
Så gik Du ind i min verden
så blev livet nu!
Dah, da, dah x 2
Tænk, at der findes et menneske
ganske lig’som Du
Født til at frelse min verden
være hos mig nu
Dah, da, dah x 2
Så sender Du mig et menneske
ganske lig’som Du
Så gik han ind i min verden
så blev livet nu!
La, la, la…
Dah, da, dah x 2
Hver gang Du sender et menneske
mindes jeg, at Du
blev født til frelse af verden
og er hos mig nu
I menneskelighedens bløde ansigtskurver
møder jeg Dit nærvær
lig et menneske er Du!
Dah, da, dah x 3
Så kom Du!
Tekst: © Mie Guldhammer Christensen, 2009
Musik: © Mie Guldhammer Christensen, 2009
—————
